Co-Creation til alle

 
Skrevet af | 15. Aug 2012 | Medlemskab

Tøv ikke & Let's Co!

Co-creation er en stor succes til tværfaglig samarbejde!

Nu kan Co-poker også købes som separat!

Formatet for en Co-creation session består af to timer, delt op i første halvleg med teori og praktiske eksempler om Co-creation, hvorefter deltageren præsenteres for metoden ’Co-poker’. Metoden er et spil, hvorpå man kan co-create på tværs af brancher, organisationer eller internt i virksomheden.

Dagen var fyldt med spændende dialoger og især igennem ’Co-poker’ har flere deltagere fået en øjenåbner og en appetitvækker til en anderledes måde at co-create på. Bl.a. oplevede en gruppe medlemmer, at de havde en fællesnævner, de kunne arbejde videre på, hvis de havde haft mere tid.

Udfordringen gik på et ønske om at få danske børn til at blive bedre til at lave mad med større fokus på sundhed. Hertil svarede Kompan ”det er jo vores børn og dem kender vi”. DONG Energy har et stort distributionsnetværk og har en fod indenfor i stort set alle danskeres hjem. Kort- & Matrikelstyrelsen har været med til at udvikle Geocaching og kender derfor til anderledes måder at motivere børn og unge på i forhold til motion. Og sidst, men ikke mindst, bød Skandia ind med, at de er blevet kåret som værende én af Danmarks sundeste arbejdspladser og derfor har et kendskab til måder, man kan få forældrene med på vognen.

Dette var blot én af de interessante dialoger, som kom frem fra mulden den dag, og det var utrolig interessant, at de forskellige virksomheder virkelig prøvede at tænke ud af boksen og finde deres stærkeste ressourcer frem (udover deres kerneprodukt).

Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger og kommentarer fra deltagere. Blandt andet blev der sagt: ”Rigtig fedt med en efterfølgende workshop omkring co-creation, hvor man arbejder med sine egne aktuelle udfordringer” og ”Spændende at mødes med andre mennesker, for kreativiteten opstår virkelig, når forskelligheder mødes.”

Hvis dette har fanget din interesse, kan du også få denne fine kombination af teori og praksis samt et hands-on element, hvor man lærer en metode at co-create og netværke med andre personer. Ved en sådan sammensætning får man også italesat mange af dagligdagens problemer eller får et nyt perspektiv på større strategiske udfordringer.

Kontakt Heidi Svane og hør om vores forskellige løsninger eller tag en snak om en mere skræddersyet løsning om, hvordan vi kan være med til at gøre din organisation moden til at co-create.

Co-poker spillet lanceres til separat salg i september og kan købes for 115kr per spiller, spillet er inkl. spillerregler, spilleplade og kort.

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670