Det trykte bogmedie har som teknologi eksisteret i snart 600 år. Om lidt vil trykketeknologien som massedistributionsform vige for de digitale formater, og bøger vil i e-bogsform cirkulere frit, som musikfiler, filmbidder og tweets i forvejen gør det. Det kan sagtens betyde et endeligt for den masseproducerede bog, på samme måde som CD’en og DVD’en synger på sidste vers. Men det behøver ikke betyde et endeligt for forfattere. Tværtimod.

Mange musikere hævder, at de har fået et friere og mere økonomisk stabilt indtægtsgrundlag med de digitale medier. Hvorfor? Er deres værker ikke blevet tyvstjålet og masseomdelt? Måske, men de har også fået et mere direkte forhold til deres publikum, kan sælge musik, merchandise og billetter direkte eller sammen med en distributør, de selv vælger. Kan opbygge nicher i internationale markeder, kan skabe musik sammen med musikere eller publikummer, de aldrig har mødt, kan jonglere med film-grafik-interaktion-tekst-formater udover musikformatet. Og væk er tiden, hvor det var smagsdommere i pladeselskaberne, der var det eneste reelle publikum og færgemænd til marked og succes.

Forfatteren Cory Doctorow har aldrig tjent så mange penge, som da han begyndte at forære sine bøger væk. Han skriver engelsksproget for en dedikeret skare af omtrentlige sci-fi fans og er meget aktiv i open-sourcemiljøet. Ved at forære e-bogsudgaver af sine værker væk, har han fået et langt større publikum, end da han gik den traditionelle forlagsvej. I dag er primær indtægtskilde fra en lille produktion af feinschmecker indbindinger, produceret af rigtige bogbindere i London og med personlige dedikationer fra forfatteren til sine mere formuende bibliofile fans. Derudover har den store kontaktflade skabt stor efterspørgsel på foredrag, konsulentarbejde og andre tekstproduktioner udover bogformen. Og måske vigtigst af alt: Cory Doctorow mener, at han har fået ultimativ frihed til at kunne arbejde på sine egne kunstneriske præmisser og snarere forædle kvalitet – som så målrettes en niche – end fremelske et bestsellerformat og en afsætning ad traditionelle distributionskanaler. Som Cory Doctorow i parentes bemærket stadig benytter men ikke længere er styrende for hverken form eller indhold.

Min bedstefar var bogbinder og rystede på hovedet, når jeg kom slæbende med rædsomme, limede bestsellere, der ikke var designede til at holde min levetid ud. Forbrugsformer, kunne man kalde dem. Til gengæld lyste han op, når der var trykt på kvalitetspapir med vandmærke og dybfalset med den rigtige tråd. Så kunne han skabe en form, der ville holde til udlån og arv i mange generationer. I dag har jeg 84 hyldemeter indbundne bøger i mit eget bibliotek. Så jeg er måske ikke selv den mest typiske e-bogs-entusiast. Skulle man tro. Men da Barnes&Noble i sin tid lancerede deres eget ebogsformat, Nook’en, valgte næsten tre fjerdedele at købe et smukt læderetui at have sin Nook i. Til gengæld kan jeg se, hvordan forbrugsformen, bestselleren, kommer til papiraffald. Resten af læsebehovet opfyldes af e-readers og iPads og alle mulige andre skærmformer, der giver mig nem adgang til litteratur, mulighed for søgninger, kommentering, udtræk, deling, deep linking, ordbogsopslag, krydsreferencer etc etc. Og snart bliver mit digitale bogformat tilsat musik og lyde, film og video, grafik og animationer, oplæsninger, andres kommentarer, realtidstal for hvor mange andre, der læser netop denne bog nu med mulighed for at dele oplevelsen + +. Efter hvad der giver værksmæssig mening. Jeg tror, min bedstefar ville være betaget af de nye muligheder. Uden at opgive sit håndværk, for håndlavet læderryg og marmorerede shirtingssider kan ikke sådan digitaliseres.

Da trykkekunsten blev udbredt i Europa, var den genstand for opstandelse ikke ulig den, man ser e-bogen blive modtaget med. Et monopol bliver brudt. En spredning sker. En demokratisering af tilgang. Nogle steder er man progressiv og stiller sine presser til rådighed for nytænkningen. Sådan gjorde man i Holland, som dermed sikrede en betydelig tankespredning og civilisationsfremgang, mens kirken overalt mistede centrale indtægter, da man ikke længere kunne beholde sit vidensmonopol, og måtte se sin magt svækkes gradvist.

Måske er det frygt for at miste, der er grobunden for den danske e-bogsskepsis. Tænk hvis det var omvendt. Hvis vi kastede os efter at udforske alle de nye, digitale muligheder for at demokratisere viden, opdyrke nye læsenicher, fremædle nye værksformer og fremfor alt udvide markedet for at læse. Som hollænderne i sin tid. Det kunne måske ovenikøbet få gamle bogbinderdyder, som i Cory Doctorow eksemplet, til at blomstre frem. Eller tiltrække digitale vidensimmigranter, nytænkere på jagt efter nye former, som Hobbes og Deacartes, der tog til Amsterdam for at få trykt deres tanker.

Alternativet er ikke et beskyttet Danmark som en analog ø i et digitalt boghav. Aldrig har nogen, ikke engang i Burma eller Nordkorea, haft held til at lede den teknologiske, især den digitale, udvikling udenom sig. Så hedder scenariet nok nærmere at læserne springer over og læser mindre dansk, at Amazons engelske Kindle-repertoire bliver bestseller-kataloget i Danmark. Egentlig ikke så skræmmende. Med mindre man er boghandler, forlag, ven af sprog- og litteraturselskabet eller dansksproget forfatter.