Forestil dig en nær fremtid, hvor du får din løn udbetalt løbende pr. minut, du arbejder, eller at du sælger din viden på en auktion, hvor der sommetider er seriøst bingo og høj afregning. Eller at du slet ikke får løn i det danske skatteplagede system men i parallele verdener med lukket afregning udenfor Skattefars rækkevidde. Alle 3 modeller for afregning kan anes i horisonten drevet af Smart Computing-udviklingen.

Som jeg har skrevet om tidligere, betyder Smart Computing-revolutionen, at vi arbejder med data i alt – over alt – og fra alt. Disse informationer gemmes på servere i internetskyen, og er dermed nemt tilgængelige. Med nemt menes lige nu – og dermed i real-time. Ikke længere noget med historiske oplysninger fra sidste år – eller sidste måned. Næeh, lige nu.

Denne real-time logik vil berøre alt. Den vil også ændre på et paradigme, som vi har båret med os de sidste over 100 år - nemlig at vi modtager betaling for vores ydelser eller arbejde på månedsbasis eller efter regning. Hvorfor egentlig dét, når nu data er tilgængelige? I gamle dage -  som det er stadigvæk, men ikke så længe – passer vi vores arbejde og får en månedsløn eller et konsulenthonorar herfor. Aftalt og udbetalt med en behagelig (for den der skal betale) langsom kadence på en måned eller to bagud. I Smart Computing-æraen er data jo tilgængelige i dét sekund, de bliver skabt, og hvorfor så ikke udbetale lige nu, når opgaven er udført? Hvorfor hænge fast i den industrielle tidsalders månedsafregning?

Man kan forestille sig at lønnen løbende time for time tikker ind på kontoen. Det vil også være oplagt, at den er dynamisk - at man får ekstra betaling for særligt vanskelige eller krævende opgaver, eller at der er bonus, når teamet når nye rekorder. I en verden hvor man ofte ser opgaver løst af virksomhedens medarbejdere i et blandet team med folk udefra er denne afregningsform ideél. Så velkommen til en æra, hvor din løn udbetales i en lind strøm, og farvel til månedslønnen.

Men udviklingen stopper ikke her. Når en opgave skal løses, vil man koble de relevante eksperter på. I dag sender man spørgsmål, der ikke umiddelbart kan svares på videre til andre, ofte i en crowdsourcing model, hvor man spørger "the crowd", og én eller anden kan så svare på lige præcist dét, der skal til, for at projektet kan komme videre. Jeg kan allerede nu se, hvem af mine kolleger rundt omkring i verden, der er på lige nu - og derfor kan jeg nøjes med at skrive til dem, som jeg kan forvente svar fra. Hvis man kombinerer dette overblik med de dynamiske auktionssystemer, som f.eks Google bruger til prisfastsættelse af annoncer, ja, så er vejen banet for en helt ny måde at løse opgaver på, og med dynamisk afregning – igen i real-time. Opgaven lægges i lukket udbud, og de eksperter, der globalt er på lige nu, kan så byde ind og løse opgaven. Alt sammen automatiseret og på sekunder. Så er du ekspert indenfor et eller andet område vil du pludselig kunne nyde godt af din ekspertviden og få skyhøj betaling, når den, for dig, ideélle kombination af et presserende spørgsmål bliver stillet, og du er én af de få, der er online, og dermed kan svare. Altså behovs / markedsdrevet dynamisk straks-afregning. Det lyder utroligt, men det er bestemt indenfor teknisk rækkevidde.

Så nu har vi sagt farvel til månedslønnen og den faste afregning pr. opgave. Den sidste del af det gamle system er jo så de gode gamle danske kroner, som er låst i et ubrydeligt loop med Skattefar. Også dét kan vi vinke farvel til. Vi løser opgaver rundt omkring, for mange kunder og til stærkt varierende priser. Hvorfor så køre hele balladen i danske skattetunge kroner? Næeh, vi vil se afregning i helt nye værdienheder: Cyber-dollars, særlige Vestjyske moms- og skattefri trailer-thy-kroner, og hvad ved jeg. Disse udveksles, når man løser opgaver for hinanden og akkummulerer en accepteret værdi som betaling, ofte på tværs af landegrænser og indenfor Facebook eller andre systemer. Så bliver det mere end almindelig svært at opretholde et dansk kildeskatsystem. For hvor er kilden, og hvad skal skatten beregnes af? God fornøjelse, Skattefar.