Nu, ved indgangen til et nyt år, har jeg brugt lidt tid på at reflektere over gadgetåret 2010, og jeg tror, at når vi ser tilbage på 2010, vil vi om nogle år forstå, at dette var året, hvor den store revolution faktisk fandt sted

af Jostein Pedersen, praktikant Innovation Lab
 

Hvad, der var den afgørende faktor, er jeg lidt usikker på, men jeg mistænker at det kan have været kombinationen af at læse de sidste 100 sider af “The Girl with the Dragon Tattoo” med min Kindle app, da jeg fik oversat en spansk menu til engelsk ved at filme teksten og da jeg fik byttet mine nyindkøbte løbesko med en kvittering lagret i Evernote. I min verden har der altid været en spådom om, at vi på et tidspunkt vil have en gadget, som kan styre og have kontrol over alt, hvad jeg laver. Den spådom er omtrent fuldbyrdet, min smartphone har ALT! Næsten.

Jeg benytter en iPhone 4, andre benytter en Android, Nokia, Blackberry eller Windows 7 phone. Fælles for alle nye smartphones er at de har GPS, kompas, akselerometer, kamera og en kraftig processor. De er slet og ret små håndholdte computere, hvor det er muligt at installere software eller apps til omtrent alle tænkelige formål. Og det er netop mulighederne for apps, som er nøglen til smartphonens succes og potentiale til at tage over for alle andre traditionelle gadgets.
iPhone er fortsat kongen af smartphones når det gælder antallet apps med over 300.000 tilgængelige. Android kommer lige efter og potentialet vokser i et forrygende tempo, mens Palm, Windows og Nokia gør deres entré på markedet for salg af software til sine respektive smartphones.

Jeg har i løbet af det sidste år forstået, at min iPhone faktisk har taget over for alle de andre dimser jeg tidligere havde. Nogen af dem ret fornuftige, andre knap så fornuftige. Uanset hvad, er min smartphone blevet min bedste ven, som jeg har med mig overalt, hele døgnet og er i løbet af 2010 netop blevet den multidims, jeg altid har drømt om at eje.

En normal dag
Jeg bruger ikke længere mit vækkeur, som begynder at larme klokken 7, i stedet måler app ‘en SleepCycle min søvncyklus og vækker mig, når den mener, at jeg skal stå op. Hvis jeg skal have kogte æg til morgenmad er det ikke æggeuret fra IKEA som tager tid, men Egg timer app ‘en som sørger for det perfekte morgenæg. På vej til arbejdet giver Rejseplanen mig information om, hvornår næste bus kommer og Krak og De Gule Sider app'sne giver mig de telefonnumre og adresser, jeg har behov for.

Mit Canon G10 kamera bliver næsten altid hjemme, da kameraet på iPhonen stort set tager gode nok billeder til bloggen, Facebook og Twitter. Alle ved jo, at det bedste kamera er det, man altid har med sig, og telefonen er altid i lommen. På samme måde er det med de korte videobidder som jeg optager og redigerer ”on the run” med iMovie app'en. Jeg ved, at de har en scanner på mit arbejde, men jeg har ingen som helst idé om, hvordan den fungerer. Prizmo app'en sørger for at jeg helt enkelt kan scanne visitkort, whiteboards eller kvitteringer på mine indkøb. Aldrig mere skal jeg stå i en butik for at bytte noget uden en kvittering på iPhonen.

Vil jeg have de seneste nyheder er app'en fra Politiken altid opdateret og vejrudsigten finder jeg altid ud af med DMIs Byvejr applikation. Aftenens faste løbetur tracker jeg med RunKeeper, som hele tiden giver mig information om distance og gennemsnitsfart, samtidig med at den holder orden i min træningsdagbog. Leger jeg handyman fungerer Vater-applikationen helt perfekt og aftenmaden laver jeg heller ikke længere med hjælp fra kogebøgerne, som står og støver nede på hylden - det er selvsagt en app til alle de måltider jeg kan ønske mig.

En gang i mellem sker det, at jeg er i en eller anden diskussion med nogle kammerater om ét eller andet verdensproblem på en bodega. Oftere og oftere afgøres diskussionerne af knusende fakta, som jeg finder på Wikipedia eller med en enkelt Google-søgning på smartphonen.

Tidligere så jeg nogle gange fjernsyn, før jeg gik i seng, men nu afslutter jeg gerne dagen med et par spil - ikke på en PSP eller Nintendo DS, men på den samme iPhone, som fungerede som alarmklokke 17 timer tidligere.

Dette er bare nogle få af de opgaver som smartphonen løser for mig. Til det kommer alle de nye tjenester, som jeg ikke brugte for bare få år tilbage. Det være sig Facebook, Twitter, Instapaper, Spotify eller Remember the milk.

Hvor er de gamle medier?
Det er muligt, at jeg lever i en lille teknologibobbel og har en lidt ekstrem omgang med gadgets, men i løbet af 2010 synes jeg, at alle, jeg ser på gaden, har en smartphone af en eller anden slags.

Den Telenor-ejede streaming-tjeneste Wimp er her allerede, men i løbet af 2011 forventer jeg, at både den svenske streaming-tjeneste Spotify bliver udgivet og at Apple endelig formår at udvikle et abonnementsystem for musik. Jeg bliver derfor ikke overasket, hvis 2011 bliver det sidste år, at jeg ser en CD-forretning i Danmark.

De store danske avishuse har allerede skønnet, at de må komme med applikationer, hvor de kan tage sig betalt for nyhedsindholdet. Med iPad-lanceringen for nogle måneder siden og med udsigter til, at 2011 bliver det store tablet-år, vil det heller ikke være ren science fiction spådom at sige, at mere af TV- og medieindholdet vil blive flyttet fra de traditionelle kanaler til en tablet eller smartphone af en slags. Så er det jo bare at håbe på, at DR, TV2 og TV3 formår at løse de juridiske forhindringer og udvikle de tekniske løsninger, sådan at jeg snart kan se på akkurat det jeg vil, når jeg vil. Jeg takker heller ikke nej, hvis nogle kan udvikle en Netflix-løsning for streaming af film på denne siden af Atlanten!

Hvad bliver det næste?
Det næste skridt i udviklingen er, at smartphonen kan kobles på andre enheder. I Danmark vil man f.eks. kunne se de første applikationer, som benytter smartphonen til at måle insulinniveauet i blodet på Careware 2011 udstillingen i midten af februar (carewareweb.dk). Derudover udvikles der, i højt tempo, ekstraudstyr til smartphonen, som gør den i stand til at fungere som pulsmåler, blodtryksmåler og betalingsterminal.

Dette tror jeg kun er begyndelsen på en udvikling, hvor alt, hvad vi foretager os, vil kunne styres eller integreres i smartphonen, som vi altid har på os. For mig var 2010 i hvert tilfælde det første år, hvor iPhonen var med mig i omtrent alt, hvad jeg lavede.