Papirstynd, fleksibel og I stand til at genkende dine bevægelser
Ligesom du troede at elektronisk blæk var dødt, og at LED’er styrer verden, slår blæk tilbage. Den lette og fleksible Paperphone er et tegn på fremtidens mobile teknologi. Både i forhold til størrelsen på mobile enheder, og måden vi interagerer med dem på.
Berøringsfølsomme flader har bevæget sig fra at være tech-nørdernes våde drøm, til at være en selvfølgelighed i hjemmet, og på vores mobile enheder på under et årti. Væk er de dage, hvor alle telefoner var udstyret med (nummer-)tastatur, og i mellemtiden er skærmen blevet den nye konge. Berøringsteknologien kæmper dog på en række områder. Først og fremmest er det utroligt svært at lave realistisk og meningsfuld feedback til touchskærme. De er også besværlige at skrive på, og mængden af ledig plads på skærmen bliver drastisk minimeret, når tastaturet viser sig på skærmen. Touch-teknologierne kunne med andre ord godt trænge til, at blive komplimenteret af en eller flere andre teknologier. Og det er præcis hvad forskningsprojektet Paperphone fra Queen’s University sigter mod. Den første fungerende prototype bliver vist frem på dette års NEXT 2011 Udstilling i Aarhus.
I stedet for at røre ved skærmen bøjer man den. Alt efter hvordan man bøjer den, foretager enheden sig forskellige handlinger og giver således en mærkbær fornemmelse af, hvilke handlinger man foretager sig på enheden. Skærmens elektroniske blækteknologi er komplimenteret af sensorer, der fanger alle vrid og bøj i skærmen. Selv på prototypens nuværende stadie, er telefonen i stand til at genkende en lang række bøje-interaktioner.
Forvirret? Det er også en smule langhåret når man bevæger sig i forskningens underskov, men tag et blik på videoen, og forhåbentlig bliver det hele meget klarere.
NEXT – Nordic Exceptional Trendshop &ndas