Hvad mon Fidel fik for at skifte hammer og sejl på den røde cardigan med et lille logo i facebook-billedet..? ikke noget. Men næste gang vil han købe Adidas.

Aza Raskin, creative lead for Firefox: Your life experience, brought to you by coca-cola

Oplægget starter med en irriterende lyd, A, og en anden irriterende lyd, B – der lyder som A men med en tillægslyd på halv volumen. 90% af publikum vil helst høre lyd B igen, hvis de SKAL vælge. Selvom den lyd i virkeligheden er 1,5 gange så ubehagelig som lyd A. Det er basal kognitiv videnskab – vi husker højdepunktet og det sidste i et minde. Her vil det give os fornemmelsen af, at lyd B er bedst. Hvis man skal have en fantastisk ferie, er det nok med en enkelt god oplevelse og en rigtig god sidste dag. Så vil alle sige, at de havde en fremragende ferie.

Kan man implantere kunstige minder? Ja. Det er ikke engang svært. En øvelse med publikum viser, at en slide med ordet ”listen” og noget krimskrams husker en del som et billede af et øre. De billeder, vi skaber er grundlaget for vores hukommelse og beslutningskraft. Det udnytter man også i online marketing – her ved man, at vi træffer fremtidige valg baseret på fortidens erfaringer.

“We are curators of our own e-autobiography”. Alt,, hvad vi foretager os online er skabelsen af én lang og simultan autobiografi. Det giver også mulighed for en ”digital revisionist history”, hvor vi kan ændre på det spor, vi har trukket efter os. Snart vil et firma tilbyde at ændre på familiebillederne, forskønne lidt og putte små reklamer ind i private billeder. Egentlig vil vi ikke have noget imod det. Men pludselig vil vi se, at vi ikke kan huske, om vi rent faktisk drak Budweiser til den fest, eller havde den Burger King hat på. Og DET er i virkeligheden scoopet ved den mentalt manipulative product placement i dit eget liv. Fordi du næsten gang vil lade tanken om, at det var Budweiser vi drak, det falske minde, styre dit valg, næste gang, du vælger øl.

Spørgsmålet er, om vi vil lade vores liv blive redigerede? Chancen, for at vi kommer til at sige ja, er oplagt. Vi vil få små freebees og gratis apps. Product placement i vores egne billeder skabe falske autoriteter – vi har alle en ven, vi spørger om IT-hjælp, en anden om musik etc. Nu kan vi nøjes med at kigge på folks billeder og lade deres valg (som er falske) influere vores eget køb. Vi vil lade vores fortid blive skrevet om af marketingsafdelinger.

Aza Raskin opfordrer alle til at stå imod og holde egne minder fri af reklamer. Ellers kan ”Real” gå hen og blive noget, der skal økomærking til at fastslå.