Seje praktikanter søges til efteråret!

 
Skrevet af Louise Jakobsen | 13. Apr 2012 | ILab notes

Innovation Lab søger herligt nyt selskab i efteråret til at hjælpe med at holde dampen og kadencen oppe. Synes du, vi er spændende, så kom op forbi, når vi holder praktikant-briefing og fortæller om, hvad efteråret byder på af projekter og produktudvikling, og hvor og hvordan vi ser praktikanterne spille en super vigtig rolle. Medbring gerne lidt på skrift om dig selv, så er Anders, Project Lead, og Louise, Product Lead, klar til at fortælle og svare på spørgsmål.

Innovation Lab arbejder inden for områderne forretning, brugere og ny teknologi. Vi baserer os på ny viden og nye metoder og henter meget af vores råmateriale fra et globalt netværk af udviklere og forskere.

Vi tilbyder stor grad af ansvar og en spændende virkelighed at prøve sine evner af på. Til gengæld forventer vi stor grad af selvstændighed, stort engagement og stort netværkstalent.

Briefing om praktikantforløb

Dato: Fredag den 18. maj kl 14.00-16.00.

Sted: Innovation Lab, Finlandsgade 20, 8200 Aarhus N

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670