Protovation Lab - Produktudviklingsevent

Innovation Lab og DELTA udbyder nu et intensivt to dages forløb med fokus på radikal produktudvikling og -skitsering. For Protovation Lab handler ikke kun om at identificere nye muligheder, men også om at konkretisere og afprøve dem med det samme ved at udnytte en værktøjskasse af viden, komponenter og materialer.

Forløbet er blevet til i et unikt samarbejde mellem to af landets mest etablerede centre for teknologi og innovation, som i fællesskab faciliterer hele processen og sikrer, at I kommer ud på den anden side med konkrete eksempler på nye produkter, som efterfølgende kan gå direkte ind i jeres udviklingspipeline.

Dag 1

Førstedagen handler om at blive inspirereret til at se mulighederne med ny teknologi i relation til netop jeres produkt og branche. Innovation Lab indleder dagen med et visionært bud på en række teknologier og brugertrends, som vil være særligt relevante for jer. Herefter faciliteres en kreativ workshop, hvor visioner veksles til konkrete og håndgribelige produktidéer og koncepter, så der ved udgangen af dagen er udarbejdet et konceptkatalog over nye produktmuligheder

Dag 2

Dag 2 varetages primært af DELTA, som med deres store ekspertise inden for udarbejdelse af elektroniske skitser vil sørge for, at I bevæger jer fra koncepter på papir til konkrete eksempler, som demonstrerer centrale aspekter af de nye produkter. Dagen er praksisnær for at sikre, at I får en meget håndgribelig fornemmelse for, hvordan eksempelvis intelligente sensorer kan understøtte jeres produkts egenskaber eller hvordan indbygget lyd kan tilføre jeres eksisterende produktlinje en helt ny dimension.

Output

Ved udgangen af forløbet står I tilbage med ikke kun et overordnet konceptkatalog, men også en eller flere konkrete produktskitser, som er håndfaste eksempler på, hvordan ny teknologi og nytænkning kan føre til radikal produktinnovation. 

Målgruppe

Forløbet henvender sig primært til virksomheder, som i dag producerer produkter uden indbygget elektronik. Oplagte brancher inkluderer således bl.a. møbel- og tekstilindustrien, medicoudstyrs-producenter, landbrug og fødevarer samt ikke-digitale forbrugsvarer og industriprodukter.

Pris og vilkår

Et todages forløb koster kr. 70.000,- ekskl. moms, men inklusive materialer og forplejning begge dage. Forløbet afvikles på DELTAs hovedkvarter i Hørsholm, begge dage fra 9-16. Vi anbefaler, at virksomheden deltager med mellem 4-6 personer i forløbet. Der er maksimalt plads til 10 deltagere for at sikre en smidig proces og en god dynamik i gruppen.

Mere info

Kontakt David Nikulin fra Innovation Lab på tlf: 2141 5325 eller Morten Wagner fra Delta på tlf: 7219 4288, hvis du vil vide mere.

Download ovenstående information om Protovation Lab (pdf).

Om DELTA

DELTA er et GTS-institut, der hjælper idéer til succes i den virkelige verden. I DELTA’s IdemoLab skabes produktinnovation indenfor intelligente produkter vha. blandt andet ”Elektronisk Skitsering”. DELTA arbejder desuden inden for områderne produkttest, mikroelektronik, lys og lyd - og beskæftiger godt 270 medarbejdere i tre lande. 

Om Innovation Lab

Innovation Lab A/S arbejder med kreativitet og innovation i krydsfeltet mellem ny teknologi, brugerbehov og forretningsudvikling, og beskæftiger ca. 25 personer fra kontorer i Aarhus og København

Category
Event