Det kontantløse samfund

Fremtidens penge

I fremtiden vil det ikke længere svømme med fedtede mønter i sofaens dyb og vaskemaskinens filter. Vi vil til gengæld heller ikke længere opleve panikken brede sig, når der mangler en 2-krone til banegårdens toilet eller tvinges til at købe en Tivolistang for at hæve en 10’er til indkøbsvognen

Innovation Lab samarbejder med CFIR, IBM, Cellpoint Mobile, Nets, CBS, Føtex og Danske Bank om at udvikle og afprøve teknologiske løsninger til kontantløs betaling. Visionen er, at få pengene til at forsvinde mellem hænderne på os og gøre Danmark til det første kontantløse samfund i verden. Copenhagen Finance IT Region, Cfir, er initiativtagere på projektet ’Fremtidens penge’, der skal forvandle København til Nordeuropas førende finansmetropol.

Hvordan kan et kontantløst samfund realiseres blandt de selv samme danskere, der takkede nej til euroen til fordel for kronen og det nationale symbol? Hvordan fjerner man de fysiske penge uden at miste de essentielle sociale, kulturelle og historiske værdier, der knytter sig til den klingende mønt – og tilmed skaber en oplevet merværdi? I projektet understøtter Innovation Lab brugernes perspektiv. Ikke bare brugernes umiddelbare holdning, men deres essentielle værdier og barrierer i relation til overgangen til et kontantløst samfund.

Gennem antropologiske analyser, brugerinvolvering og kreative metoder genereres en dybdegående viden om brugernes hverdag, behov og værdier. I kombinationen af viden om behov og viden om teknologi føder projektet en række nye relevante tiltag, hvor brugernes håndaftryk tegnes i løsningen.

Projektet Fremtidens Penge skal give helt nye muligheder for interaktion omkring handel. Den digitale løsning skal være fleksibel og give et tiltrængt overblik. Teknologien, der i nogle sammenhænge kan opleves som en barriere mellem menneske og handling, skal opleves som usynlig og tillidsvækkende. Brugerne skal være i kontrol, have rammer til at socialisere og signalere og gives mulighed for at skabe merværdi i deres kontekst. Derudover skal de sociale relationer og oplevelser, forbundet med kontanter, bevares og styrkes i det kontantløse samfund.

Efterfulgt af brugerstudierne er der nu oprettet et eksperimentarium i Ballerup, hvor alle kan komme ind og teste de nye betalingsmuligheder. Foreløbig er der to betalingsscenarier i eksperimentariet – parkering og dagligvareindkøb. Blandt de første betalingsscenarier der testes er: SMS betaling, NFC, Barcodes, QR-koder og Biometri.

I løbet af 2011 og 2012 kommer 1000 personer i alle aldre og fra alle dele af samfundet på besøg i eksperimentariet, så vi får bred og dækkende indsigt i, hvordan brugerne forholder sig til betalingsløsningerne.

Læs chefantropolog Lóa Stefánsdóttirs seneste updates fra projektet og bliv klogere på, hvordan vi i fremtiden bliver fri for vildfarne parkeringsbiletter på p-pladsen og vildfarne mænd i supermarkederne.

Ydelser

Brugerstudier og analyser
Informeret og inspireret innovation udkrystalliseres gennem forretningsetnografiske brugerstudier.

Demolab
Indsigtsfulde fortællinger og hands on udforskning af nyeste prototyper og skelsættende teknologier

Procesfacilitering
Processen konkretiserer resultatet i en form, hvor idéerne føres frem til et profitabelt koncept.

Tech research
Fremadskuende forståelse for ny teknologi, forretning og brugeradfærd.

Innovation Lab A/S    Finlandsgade 20    DK-8200 Aarhus N    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670