Den bringer måske mest minder om Donkey-Kong spilkonsollen fra 80'erne, eller måske om de solcelle drevne lommeregnere, man får kastet i nakken i dag. Alligevel kan dette design koncept være et fingerpeg til fremtiden.
For det første bliver solceller stadig mere effektive. Vi finder dem overalt, og i stigende grad som tilbehør til vores elektronik.
For det andet foregår data behandling og lagring i stigende grad på en server. Vores bærbare intelligente enheder bliver i stigende grad blot tynde klienter, der modtager og afsender data.
For det tredje er vores infrastruktur på data siden nu anlagt til P2P, og noget lignende er på vej for vores energi.
Dermed er vejen banet for at vi ikke bare bor i lavernergi huse, men at vi også får 0-energi PCere. Trådløse selvforsynende enheder, der aldrig løber tør for strøm. Ikke dårligt.
Konceptet er designet af Nikola Knezevic.
Innovation Lab A/S Vestergade 58F DK-8000 Aarhus C +45 7027 7227 info@innovationlab.dk CVR: 28699670