Entusiastisk fortæller med flair for fremtiden søges

 
Written by Thomas Wittenburg | 20. Dec 2010 | ILab notes

Innovation Lab søger en medie- og teknologiinteresseret formidler til udfordrende studiejob

Til Fremtidslaboratoriet og DemoLab søger vi en studerende, der er god til at formidle. Opgaverne består i rundvisning i udstillingen DemoLab, både her i huset og ’on the road’. Du bliver en del af det team, der står for alle vores udstillinger, og du vil få en stor rolle i forhold til vores årlige NEXT udstilling. Herudover vil en del af arbejdet bestå i at spotte nye teknologier og gadgets, der passer ind i udstillingen, samt skrive nyheder om teknologi og medier til Fremtidslaboratoriet.
 

Hvem er du?
Du besidder kreativitet og evne til at formidle teknologitungt stof på en måde, så alle kan følge med. Du færdes hjemmevant på diverse sociale medier, og har en naturlig interesse for disse. Du behøver til gengæld ikke vide alt om teknologi – vi skal nok sørge for at du bliver opdateret. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og opsøgende.

Sprogmæssigt er det vigtigt at være flydende på engelsk i skrift og tale, og gerne andre sprog også, da du i høj grad kommer til at kommunikere med vores store internationale netværk.
 

Ellers andet...
Omfanget af stillingen er ca. 10 timer ugentligt, arbejdsstedet er vores kontor i Århus, og lønnen er gældende studentermedhjælpstakst.

Har du fået mod på udfordringen, kan du sende din ansøgning til thomas@ilab.dk - skriv "Ansøgning – Fremtidslaboratoriet/DemoLab" i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis også velkommen til at kontakte Thomas Wittenburg på førnævnte mail eller på telefon 4040 4825.

Ansøgningsfrist 11.1. 2011.

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670