Brugerstudier og analyser

Brugerstudier og analyser

I telebranchen er den gennemsnitlige produktlevetid gået fra 19 år til 19 måneder i løbet af det seneste årti
 

Flere brancher rapporterer om tilsvarende tilstande. Evnen til at forny sit sortiment, skifte retning og følge med markedet er efterhånden lig konkurrenceevnen. Produkter udvikles ikke længere primært efter, hvad der teknologisk er muligt. Nu involveres brugere aktivt i processen frem mod at kunne besvare spørgsmålet ”hvad giver mening?” med relevante produkter.

Innovation handler om at realisere og eksekvere gode idéer. Men først skal vi have idéerne! Innovation Lab har mange års erfaring i at facilitere de kreative processer omkring idégenerering og konceptudvikling.

I koncentrerede endagsworkshops eller længerevarende udviklingsprocesser åbner vi hovederne - på jer og på os selv, og med et stort katalog af faciliteringsmetoder i baghånden skaber vi momentum i jeres innovationsproces.

Erfaring viser, at alle udviklingsprocesser kan opnå en højere kvalitet gennem inddragelse af en gennemgående forståelse for den kontekst produktet skal indgå i - både under udvikling, produktion, salg og i den endelige brugssituation. Derfor anvender vi en række forskellige metoder til at opsøge og inddrage viden om brugere i udviklingsprocesserne. De etnografiske brugerstudier anvendes primært til at afdække uartikulerede og ikke-erkendte behov hos brugerne. Vi arbejder ud fra segmenterede personas og med forskellige etnografiske metoder: Observationer, interviews og cultural probes. Materialet indsamles, analyseres og præsenteres i overbliksform. Såvel video som fotodokumentation kan leveres sammen med den konkluderende rapport.

Innovation Lab A/S    Vestergade 58F    DK-8000 Aarhus C    +45 7027 7227    info@innovationlab.dk    CVR: 28699670