
Demolab
Innovation Labs samling af banebrydende prototyper og skelsættende produkter
En rundvisning i DemoLab byder på lige dele indsigtsfulde fortællinger og hands on udforskning og afprøvning af udstillingsgenstandene. Dette gør udstillingen til en af Innovation Labs mest efterspurgte ydelser med flere tusinde besøgende årligt.
Rundvisningen giver, i uformeller vendinger og et sprog de fleste kan forstå, generelle perspektiver på de udstillede teknologier generelt. Ofte (og gerne) koblet med dialog omkring specifikke brugsscenarier eller diskussion om, hvilken indflydelse teknologien kan få både personligt og på virksomhedsplan.
DemoLab kan opleves på Innovation Labs inspirerende kontorer i Århus eller lejes som øjenåbner til firmadage, receptioner, produktpræsentationer eller som kickstart på en udviklingsdag.
Målgruppe
En rundvisning i DemoLab er for alle, der har brug for, eller bare interesse i, at være opdateret på udviklingen af nye produkter, nye materialer og nye trends.
Brancher kan med ét forandres af en ny teknologi, der for mange kommer helt uventet. Et besøg i DemoLab kan være med til at give den viden, der sikrer at udviklingen ikke overhaler din virksomhed indenom.