Blog

iBeacon - fremtidens markedsføring!

Forfatter: 
jarle
Category: 
Lab Confidential

Smart Bluetooth teknologien, der går under betegnelsen beacons (eller iBeacons i Apple's terminologi) landede i Danmark for noget tid siden, men de bedste eksempler er stadig at finde i udlandet.

Mulighederne og potentialet i at benytte beacons er ufattelig store. Og ja det kommer til at revolutionere den digitale verden på et personligt- og forretningsmæssigt plan!

I USA er iBeacon teknologien allerede implementeret på mange forskellige områder som f.eks; retail (2.0), oplevelsesuniverser på museer og udstillinger, samt i undervisning- og sundhedssektoren.

Hvordan virker beacons

Kort fortalt er beacons en lille elektronisk enhed, som kan fastgøres fysisk ude eller inde afhængig af indkapsling. De fleste smartphones (iOs og Android) kan opfange signalerne fra disse beacons - og med den rigtige app installeret, vil telefonen automatisk åbne app’en. Men hvordan er det anderledes end fra f.eks. Foursquare eller andre lokationstjenester?

Det smarte ved teknologien, der også går under navnet “low energy Bluetooth”, består i muligheden for at regulere signalstyrken (og herved batteriforbruget), fra 70 meter ned til 20 cm, hvilket giver mulighed for meget specifik targeting af modtageren

Hvorfor er beacons smarte

Mulighederne er mange, og der eksisterer mange spændende cases på, hvordan man kan bruge teknologien. Teknologien rummer dog potentielle farer for overeksponering og decideret misbrug af kunder og gæsters opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at gå nænsomt til værks og ikke bruge beacons på en aggressiv og ubehagelig måde, men at bruge de passive elementer teknologien også fordrer. I stedet for at gå ind i eksempelvis Føtex og blive ramt af et frontalangreb af reklamer og tilbud, er det muligt at indbyde til en digital mereoplevelse, såfremt kunden selv ønsker det. Dog kommer man ikke udenom, at det fysiske kan integreres med det digitale på en spændende og ny måde med beacons.

Retail 2.0

Især indenfor salg i fysisk retail, har beacons et stort markedspotentiale. Det kan binde et produkt som et stykke tøj eller en flaske vin, til et tilhørende baggrundsunivers, hvor kunder kan undersøge eller blive informeret yderligere om produktet gennem digitale produkter som apps, video, informationssider m.m.

Desuden kan man tracke sine kunder gennem en butik, og se helt præcist om de har stået ved bananerne eller ølafdelingen - og det gør målretning rigtig nemt. Af udenlandske eksempler er der:

Oplevelsesuniverser

Mange gode anvendelser findes i oplevelsesuniverser hvor besøgende er på en fysisk location i et længere stykke tid som museer, forlystelsesparker, konferencer, festivaller m.m. I modsætning til de korte besøg der findes i retail, har oplevelsesuniverser en klar fordel i og med besøgende ofte har betalt for en ydelse, fordi de finder den interessant. Derfor forventer de efterhånden også mereoplevelser på digitale platforme.

Førhen har QR koder været brugt i vid udstrækning inden for branchen, men iBeacons åbner op for hidtil utopiske digitale oplevelser, hvor brugeren modtager informationer direkte på et device – uden at skulle scanne, sms’e eller ringe. Eksempler: 

Undervisning og sundhedssektoren

At teknologien er alsidig kommer for alvor til udtryk i undervisnings- og sundhedssektoren. Forestil dig, at du sidder på din favorit kaffebar eller på biblioteket og gerne vil have adgang til specielle digitale magasiner, som f.eks. Ekko filmmagasin, Bo Bedre eller Euroman eller videotjenester som Netflix eller Det Danske Filminstitut. Biblioteket har uden tvivl den fysiske version (og kaffebarer har måske også nogle), men ved at være inde for rækkevidde af et beacon, kan du tilgå disse kvit og frit på elektronisk manér. Ligeså snart du går, vil adgangen lukkes. Dette eksempel viser fornemt, hvordan den fysiske verden bliver bundet op på den digitale – for kun ved at være i fysisk i nærheden, kan disse services benyttes.

Et andet eksempel findes med beacon app’en BeHere, hvor undervisere kan føre tilstedeværelseslister via beacon teknologi. For selvom man kan købe små devices til omkring 20 dollars, der udsender Bluetooth signaler, kan man få alle mobile enheder til at virke som et beacon. Dvs. at alle telefoner og tablets kan laves om til at udsende og modtage signaler fra andre enheder. Så med en simpel app på en ipad, kan der automatisk laves en protokol.

 

Beacon teknologien er moden, og med tydelige forretningsmuligheder.

Ønsker du mere viden eller sparring ift konkrete projekter - kontakt Jarle Fink Kondrup på jarle@ilab.dk eller +45 22 77 28 08.