blog

IoT i praksis

Forfatter: 
frederik
Kampen mod et fastlåst og ødelæggende paradigme

Vi har kun set toppen af isbjerget, når det gælder IoT. Internet of things (IoT) er efterhånden blevet et buzz-word, som mange har hørt om, men ikke rigtig forstår. Det er ærgerligt, når man tænker på, hvor stort et innovationspotentiale, der ligger i at benytte IoT. Det er meget mere end smart home løsninger, og vi har slet ikke forstået brugen samt potentialet i IoT-løsninger. Ja, disse løsninger er smarte og skaber en masse medieomtale, men det er i virkeligheden hos virksomheder, at potentialet er størst. McKinsey har forsket i området, og ifølge resultaterne giver IoT større markedsdækning og operationel effekt: Det skaber betydelig værdi i mange brancher.

IoT er altså en af de få teknologier, hvor det går meget stærkere B2B end B2C, og ifølge McKinsey undersøgelsen vil B2B applikationer stå for næsten 70 % af den værdi, som IoT vil skabe de næste 10 år.

Den nye teknologi er ikke kun for store virksomheder. Især SMV’er vil meget hurtigt se resultater på bundlinjen. 

Så hvorfor benytter vi os ikke af IoT i langt højere grad end i dag? Er det omkostningen? Er det fordi, vi ikke kan se ROI cases på traditionel vis? Eller er det frygten for det nye?

Uanset hvilken årsag der ligger bag, vil jeg igennem dette blogindlæg gøre det mere klart, hvad IoT går ud på, hvordan det virker, og hvordan I som virksomhed kan drage fordel af at benytte det, så vi i den nærmeste fremtid kan få udnyttet potentialet og skabe bedre løsninger.

Hvis I som virksomhed ikke er indstillede på at foretage en ændring i ledelsesbeslutninger og eller -struktur, er I måske ikke parate til at benytte IoT endnu. Og måske står vi så over for en helt tredje udfordring. Men hvis I er parate til at få bedre og mere bæredygtige løsninger i jeres virksomhed, så læs videre… Lad os starte med en begrebsafklaring.

Hvad er IoT, og hvordan fungerer det? 

For at gøre det klart for alle, hvad IoT er, kommer her en definition: ‘Internet of Things' er et system af indbyrdes forbundne computerenheder, mekaniske og digitale maskiner, objekter eller mennesker, som er forsynet med unikke identifikatorer og evnen til at overføre data via et netværk, uden at kræve menneske-til-menneske eller menneske-til-computer interaktion. Det er illustreret i nedenstående model:

1. Sensorerne samler data fra sine omgivelser. Det kan f.eks. være temperaturmåling eller videogenkendelse.

2. Dernæst bliver disse data uploadet til ‘skyen’. Sensorerne kan tilkobles skyen via WiFi, Bluetooth, satellit, ethernet osv.

3. Når dataene er uploadet, skal disse behandles. Alt efter hvad man kan se ud fra dataene, vælger man hvad der skal ske i user interface.

4. Dataene bliver gjort brugbar for brugeren ved at der f.eks. sendes en alarm hvis en maskine er brudt sammen, eller at kameraet har opfanget en tyv.

Når der bliver udviklet et interface, hvor dataene er blevet gjort tilgængelige for brugeren, kan man vælge, om brugeren selv skal have mulighed for at give systemet en kommando, eller om dette skal ske automatisk. Der kan i mange tilfælde være brug for, at systemet automatisk udfører en handling. Det kan f.eks. være, hvis der pludselig bliver for varmt i en køleboks, og der er brug for hurtigt at korrigere temperaturen. Her er det en fordel, at systemet indstilles til at selvjustere med det samme, frem for at det skal vente på, at en aktør giver systemet besked om at korrigere. Eller at systemet indstilles til at eksekvere en kommando, som sker på baggrund af noget intelligens, som træffer en beslutning, som den er trænet i.

Interessen for IoT er stigende

IoT begrebet har efterhånden eksisteret i mange år, men udviklingen sker hurtigt nu som led i, at løsningerne bliver billigere, dataene bliver mere demokratiseret, og data bliver tilgængelig fra fx bygninger, vores hjem, vores kroppe og maskiner blandt andet. Logning af data var oprindeligt en manuel opgave varetaget af medarbejdere. Det har krævet rigtig meget tid, samt stort fokus og koncentration. Dette har medført naturlig risiko for fejl. I dag har vi teknologi, der kan håndtere store mængder data på få sekunder og automatisk logge dem, uden menneskelig interaktion, og altså uden menneskelige fejl.

Ifølge McKinsey & Company, bliver kun 1 % af den data, der genereres i industrien brugt. I og med at der er stor fremkomst af sensorer, stor lagerkapacitet, voksende processorkraft og teknologi, der kan forbindes, så er hver industri i stand til at generere utrolige mængder data. Der er altså nu mulighed for at benytte disse data til at besvare de mest kritiske spørgsmål og åbne døren for hidtil usete forretningsfordele.

Jeg har i blogindlægget ‘Dansk industri taber millioner’, skrevet om data og datadreven innovation. I dette blogindlæg går jeg skridtet videre og forklarer, hvordan man ved hjælp af IoT kan få endnu mere ud af de data, der er blevet indsamlet: Hvilken indflydelse IoT kan få for bæredygtighed, og hvordan et IoT-system implementeres.

En konkret IoT-case

Vi har i samarbejde med en af vores kunder udviklet en cykel, der kører rundt i hele København og sælger fisk. Kunden havde brug for at kunne måle diverse parametre bl.a. temperatur på fødevarerne, hvor i byen der blev solgt mest, og hvad der blev solgt. Derfor blev cyklen udstyret med et hav af sensorer bl.a. GPS. På kundens kontor kunne de i realtid følge med i udviklingen af salget. Samtidig kunne de sammenholde varebeholdningen med dataene fra kasseapparatet og f.eks. fortælle, hvornår der skulle fyldes op, inden der blev udsolgt. Alt i alt en interessant mulighed for at sikre dels et godt produkt og dels et udbud, der svarer til efterspørgslen. Det mindsker madspild og øger indtjeningsmulighederne.

Vi kunne yderligere forudsige, hvor i København cyklerne skulle placeres, for f.eks. at sælge mere fisk. Det at have et datagrundlag gør det nemmere at tage en beslutning og vurdere, hvordan åbningstiderne skal være, om der skal justeres i mængden af varer, man sælger osv. Dataene kunne også bruges til at undersøge de socialøkonomiske områder og finde ud af, at der også her er efterspørgsel efter et lokalt madmarked. Det gør det langt mere håndgribeligt, at man har data, der kan illustreres, og som viser verden, som den er, og man dermed slipper for at gætte sig frem. Sidst, men ikke mindst kunne der foretages en automatisk fødevarerapport, da temperaturen i fødevareboksene blev tracket i realtid. Dét er IoT i praksis. 

Det essentielle ved denne case er, at kunden ikke havde tænkt på IoT eller anden løsning, men blot havde et mål om at sælge mere fisk. Der skal i højere grad fokuseres på mål for forretningen, før teknologien, det er blot et værktøj til at nå de forretningsmæssige ambitioner. Siutationen og projektet er også et endegyldigt tegn på, at disse teknologiske løsninger ikke kun er for store virksomheder som Danfoss, Novo osv. Der er et ligeså stort, hvis ikke større potentiale, for SMV’er ved at investere i ny teknologi til at skrue på knapperne.

IoT kan fremme bæredygtigheden

I forrige blogindlæg ‘Dansk industri taber millioner’, skrev jeg om det at få noget ud af den data, som maskiner producerer. Mange ser det som en IT-udgift i stedet for en investering. Dette paradigme skal ændres, men det kan være svært, når industrisamfundet i 100 år har været præget af et ledelsesparadigme om kortsigtet økonomisk vækst. Den holdning har medført enorme klimaændringer og katastrofer. At investere i IoT kan f.eks. være en langsigtet investering, som kan være med til at skabe øget bæredygtighed. Her viser en undersøgelse fra GeSI (Global e-Sustainability Initiative), at man kan spare 10 gange den CO2, som vil genereres i 2030

Potentialerne er altså mange og rimelig afgørende for betydelige samfundsmæssige hensyn. IoT kan bl.a. benyttes til forudsigelser. Gennem analyser af indsamlede data kan vi se mønstre og sammenhænge, som vi kan reagere på. Det vil resultere i, at du f.eks. kan forudsige, hvornår afgrøder skal sprøjtes, vandes eller høstes, hvornår maskiner skal vedligeholdes, inden de bryder ned eller noget helt tredje. Det, at vi kan forudsige hændelser gør, at vi kan forlænge produkters levetid og minimere køb af nye produkter, apparater, maskiner mm. På den måde kan vi også være med til spare på klodens sparsomme ressourcer. I landbruget er der et stort potentiale i at benytte IoT, da det er en sektor med den laveste IT-intensitet, og hvor IT kun udgør 1 % af kapitaludgifterne. Når man tænker på hvor afhængige vi er af afgrøder, og hvor usikkert udbyttet er på grund af forhold som klima og miljø, så kan vi som forbrugere kun håbe, at branchen begynder at implementere IoT-systemer til at mindske spild og forudsige udbytte.

Hvad skal du gøre mandag morgen?

IoT er en langsigtet investering. Det vil også sige, at løsningen ikke er en engangshændelse, men derimod en længere ‘rejse’. Det at investere i IoT er ikke, som når man køber en ny og hurtigere maskine. Der er tale om en bred investering. Det at implementere et IoT system kan optimere og give gevinst mange forskellige steder, og derfor får du afkastet på mange fronter. Det kan sammenlignes med, at man giver sig i kast med implementering af LEAN. Her oplever man også, at der er tale om en langsigtet indsats, der fremmer produktiviteten på mange fronter. Derfor taler mange også om lean som en ny kultur og en ny måde at arbejde på.  

Med IoT er det lidt ligesom med LEAN. Det handler mere om måden vi arbejder på, og hvordan vi får skabt en kultur, der understøtter løbende forbedringer, udvikling og innovation, hvad enten der er tale om salg, produktion, udvikling, administration etc.

IoT er en proces, som for mange kan være en skræmmende eller truende forandring. Derfor er det vigtigt, at implementeringen sker i et ordentligt tempo og med respekt for aktørerne i virksomheden. Det handler om at skabe rum for meningsskabelse og ejerskab for den enkelte. Hvis ledere ikke er trygge ved ideen om at investere i IoT, kan det mange gange hjælpe at have projekter i mindre skala som en slags pilotprojekt, der fungerer som et ‘proof of concept’. Derudover skal man fokusere på de problemer, man ser i virksomheden, for dernæst at argumentere for at benytte teknologien til at løse disse problemer.

En implementering af IoT værktøjer har en række fordele, som hurtigt vil give afkast og resultater:

•  Forudsigelser der kan mindske reparationsomkostninger

•  Øget produktivitet

•  Automatisering af opgaver, så ressourcerne kan bruges på krævende opgaver

•  Bedre, mere præcis og hurtig beslutningstagning

Det er ikke længere en dyr affære at investere i teknologi. Alle kan være med og er efterhånden også nødsaget til det, for at sikre et samfund og en industri, som er optimerende, effektiviserende og mindsker spild af ressourcer

Så hvad venter du på?