blog

  • I praktik med video og grafisk design hos Innovation Lab

Medie praktik hos Innovation Lab

Forfatter: 
oliver
Category: 
ILab Notes
Har du flair for grafisk design? Har du indsigt i hvordan man laver videoer? Er dine kommunikative evner i højsædet? Og forstår du at koble ovenstående til en effektiv salgs- og marketings indsats? Vi søger en kreativ praktikant i Aarhus.

Jobbet

Som en del af teamet får du ansvaret for at producere videoer og mulighed for at arbejde med grafisk design, ligesom du vil være ankeret i vores kommunikation på sociale medier og bistå i udvikling af vores blogposts og nyhedsbreve. Vi er et klynge-netværk af selvstændige - og det smitter også af på dit job. Det betyder nemlig, at du selv har rådighed over din tid og arbejdsopgaver, med højt til loftet og luft til dine gode idéer - men også at du selv er ansvarlig for deadlines og tør gribe (usete) opgaver undervejs.

Hvem er du?

Eksperter er noget, man bliver sammen - så selvom det er et plus, hvis du har kendskab til et eller flere af ovenstående områder, forventer vi ikke, at du er specialist. Vi vægter, at du motiveret til at udvikle dig, passer ind i et miljø med selvstændige og har lyst til at skabe din egen udvikling. Det er en fordel hvis du:

  • Har forståelse for hvordan man laver videomateriale, der fænger (indsigt i streaming er et plus).

  • Har en skarp, formidlende pen.

  • Kan bruge Adobe-pakken (Vi arbejder mest i Illustrator)

  • Er udadvendt og opsøgende - og tør hive fat i kunden før de hiver fat i dig.

  • Udforsker og prøver af, i stedet for at lave research og teoretisk tænkning.

Andre kompetencer end ovennævnte er også noget vi sætter stor pris - så hvis du kan tage og redigere billeder, har viden om strategisk innovation eller noget tredje, giver vi dig også mulighed for, at du kan prøve det af på det virkelige arbejdsmarked.

Om Innovation Lab

Innovation Lab er et innovationshus, der hjælper organisationer med at tænke og skabe nyt i en verden i konstant forandring. Vi arbejder med de mest innovative virksomheder...og dem, der gerne vil være det. Vi bringer viden, erfaring og udvikling til vores kunder i form af foredrag, workshops, konceptudvikling og længerevarende projekter, hvor vi udfordrer de gængse tankesæt. Vores kompetencer ligger inden for nye innovationsformater, digitale strategier, organisationsudvikling, teknologisk udvikling og produktudvikling. Som en del af teamet kommer du til at være i kontakt med kollegaer, kunder og medlemmer, som giver dig nye netværksmuligheder. Læs mere om os her: https://ilab.dk/om-innovation-lab