blog

  • innovation_praktik_oplevelsesoekonomi_forretningsudvikling_workshop_trends_innovationlab

Praktikant søges til foråret 2018

Forfatter: 
jarle
Category: 
ILab Notes
Praktik - Trends, innovation og nytænkning

Har du lyst til at arbejde med udfordringer i samspillet mellem mennesker, teknologi og forretning? Og har du en naturlig interesse i den digitale verden?

 

Experiences by Innovation Lab søger en praktikant til kommende og igangværende projekter med innovation, trends, digital kompetenceudvikling, oplevelsesøkonomi, turisme og meget mere.

Interesserer du dig for, og tør give dig i kast med nedenstående, så er du måske vores nye Lab Agent.

  • Moderne forretningsmodeller og digitalisering
  • Strategi- og kompetenceudvikling inden for teknologi og oplevelser
  • Udvikling af oplevelseskoncepter
  • Produkter til detailhandlen og turismesektoren 

Hvem er vi?

Hos Innovation Lab hjælper vi organisationer med at tænke og skabe nyt i en verden i konstant forandring. Vi bruger vores brede, nye og internationale velfunderede viden til at gøre udviklingen relevant og brugbar, så vi sammen med vores samarbejdspartnere kan omsætte den i konkrete tiltag og nye værdifulde produkter og tjenester.

Innovation Lab består af en lang række profiler med stor faglig spredning. Vi arbejder alle med innovation og nytænkning og derudover har vi vores passion indenfor så forskellige områder som teknologibaseret forretningsudvikling, oplevelsesøkonomi, design, softwareudvikling, bigdata, filosofi, litteraturhistorie og meget mere. Dette giver vores samarbejdspartnere det bredeste og dybeste sæt af kompetencer, erfaringer og netværk at trække på.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant kandidatuddannelse inden for eksempelvis informationsvidenskab, webudvikling, innovation, oplevelsesøkonomi eller lignende.

Du vil komme til at arbejde med en lang række områder og fagligheder, og blandt andet blive inddraget i:

  • Trend- og behovsanalyser
  • Workshop forberedelsen og afholdelse
  • Research og brugerundersøgelser
  • Formidling af indsigter og projekter til interne og eksterne stakeholders
  • Kommunikation og sociale medier
  • Udvikling, planlægning og afholdelse af oplevelseskoncepter og events

 

Innovation Lab er et godt match for dig hvis du:

  • Er initiativrig og nysgerrig på verden omkring dig, både fysisk og online.
  • Vægter din egen faglige viden og udvikling højt.
  • Er god til at tilegne dig viden og formidle budskaber, der skaber værdi for modtageren.
  • Interesserer dig for den digitale fremtid, og alt hvad den fører med sig.
  • Har fokus på løsninger og tværfagligt samarbejde.
  • Er selvstændig og fleksibel inden for arbejdsopgaver såvel som i din tankevirksomhed.
  • Har lyst til at have fingrene i de nyeste teknologier og trends.

Praktisk info

Stillingen er 4-5 måneder, fuld tid, på vores nye kontor i Aarhus i foråret 2018. Der vil være masser af erfaring at hente, og vi vil kontinuerligt øge udfordringerne for dig.

Interesseret? Send os din ansøgning sammen med dit CV til jarle@ilab.dk snarest muligt, og skriv ”Innovation Lab Praktik” i emnefeltet. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.