case

POST DANMARK PRIVAT

Product Category: 
Projekter
Forfatter: 
nicolai
Fremtiden kommer med posten

Morgendagens teknologi for udveksling af følelsesladede budskaber hedder hverken sms, mail eller Twitter. Det næste bliver noget man kalder ’et brev’

Post Danmark Privat kontakter Innovation Lab i oktober 2009 med en udfordring i forbindelse med at nedbryde de markante barrierer for at sende post. Der er i forvejen udarbejdet omfattende brugerstudier og delvis idègenerering på baggrund heraf, men der mangler, ifølge Post Danmark, et perspektiv på den brede horisont.

Opgaven lyder på en omfattende research og kondensering af eksisterende materiale, teknologiscan, workshop og efterfølgende konceptudvikling af 15 ready-to-use-koncepter inspireret af den nyeste teknologi.

Vi er midt i en overgangsperiode, hvor informationer i stigende grad bæres af digitale medier frem for fysisk post. Post Danmark står altså lige midt i et fysisk/digitalt spændingsfelt, som en old-world virksomhed, der må tage springet ind i det digitale for at overleve. Undersøgelsen resulterer først og fremmest i en række overordnede anbefalinger:

- Hop med på Design your own bølgen

- Udnyt en refill forretningsmodel, som er fysisk og virtuel på samme tid

- Tilbyd 'everything as a service' - en samling online office og kollaborationsværktøjer, som omfatter mail service, dokument håndtering, CRM, projektstyring, regneark, fakturering, WIKI, forum m.m.

- Tilbyd en 'sharing the moment' service (som Facebook m.fl.) – f.eks. en online scrapbog, der kan printes som gave

- Understøt c2c handel, hjemmeproduktionshandel, den moderne landhandel

- Erstat køleskabsdørens info-overload med ét skræddersyet nyhedsbrev fra skole, foreninger, lokalområde mv.

Udfra de overordnede anbefalinger præsenterer Innovation Lab 15 konkrete koncepter til Post Danmark, hvor bl.a. det fysiske brevs overlegne egenskaber kobles med det elektroniske. Denne kobling kræver tilstedeværelsen af mange komplementære ydelser: F.eks. vil morgendagens kærestebrev vil blive skrevet ved hjælp af dit skræddersyede Post ”K”it, fulgt på mobilen fra dig til din drømmepige af Track n’ Trace version II, uploadet og lagret 5 år i P-post, tilføjet som første side i barnets online-bog, som printes til 18-års fødselaren i 2033.