Minik Helborg

Partner // Sales Lead

I en alder af bare 14 år greb Minik telefonrøret og ringede til Den Blå Avis - han var træt af, at skulle ned i supermarkedet hver torsdag morgen for at hente avisen og foreslog dem, at der måtte være en bedre metode, hvor avisomdeling blev tænkt ind i deres løsningsmodel. Det er uvist, om det var en 14-årig drengs opringning, der satte startskuddet til postkasse-kravet, men hvorom alting er, begyndte Den Blå Avis kort efter at husstandsomdele avisen og højne deres serviceniveau - og Minik? Han udnyttede tiden til at studere nye salgsmuligheder.

Episoden med Den Blå Avis lagde roden til Miniks fremtidige karrierevej, hvor lysten til at koordinere aftaler, skabe et højt serviceniveau med kunden i centrum og at omsætte produkter via nye, værdiskabende afsætningskanaler har haft hans højeste prioritering. Minik Helborg har nu i mere end 25 år arbejdet med salg, rekruttering og formidling og hjulpet alt fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder til iværksættere og kontorfællesskaber med at skabe naturligt overblik deres go-to-market strategier og eksekvere salg og rekruttering for dem i praksis. Minik har haft sit virke inden for en lang række af brancher; i alt lige fra rum- og møbeldesign, it-software og køkkenarmaturer til lederudvikling via sejlsport har Minik ageret døråbner og ambassadør. Minik har således en bred vifte af kompetencer og et stort netværk, der gør ham til en uvurderlig (og hjertevarm) relationsskaber for Innovation Lab.

Phone
+45 53 60 45 12