Om Innovation Lab

Hvad gør vi?

We wanna be your change agent, when going from industrial to digital

Innovation Lab er et innovationshus, der hjælper organisationer med at tænke og skabe nyt i en verden i konstant forandring.

Vi udfordrer de gængse tankesæt og vaner

Vi arbejder med de mest innovative danske (og internationale) virksomheder, og dem der gerne vil være det. Vi bringer viden, erfaring og udvikling til vores kunder i form af foredrag, workshops, konceptudvikling og længerevarende projekter, hvor vi udfordrer de gængse tankesæt, som er herskende indenfor den givne sektor eller branche. Vi bryster os af, at vi arbejder horisontalt med både offentlige og private kunder, både med service- og produktudvikling med kunst/kultur, proces og produktion.

Fra organisation til organisme

Da vi som virksomhed ønsker højest mulig agilitet, er vi organiseret som en organisme - frem for en organisation. Innovation Lab består af en række mikrovirksomheder med stor faglig spredning, placeret i fire lande. Det giver vores kunder og samarbejdspartnere det bredeste og dybeste sæt af kompetencer, erfaringer og netværk at trække på - hvad enten du arbejder sammen med én eller flere Lab Agenter.

Danmarks første innovationshus

Innovation Lab er Danmarks første innovationshus, og vi har siden 2001 opbygget et internationalt netværk af op mod 2500 personlige kontakter inden for forskning, produktudvikling, innovation og iværksætteri. Netværket er vores ”antenneforening”. Det er herigennem vi danner os overblik over, hvad der er på vej, hvad teknologierne og tendenserne kan bruges til, og hvem der er længst med hvad.  

Manifest

Vores bedste bud på et manifest for Innovation Lab: 

Hvem er vi?

Se hvem - og hvilke typer, der i øjeblikket arbejder hos Innovation Lab – vi er en broget skare.

Ledige stillinger vil løbende blive slået op her på siden og i vores nyhedsbrev

Praktik:

Vi har ansat nogle fantastiske praktikanter til efteråret 2017, men hvis du har passion, drive og talent, så er der plads igen i foråret 2018.

Vores historie:

Den første PC, som han tog med tilbage til Danmark, sprang i luften. Siden da har IT-guruen Preben Mejer imidlertid haft en del succes. Efter at have introduceret PC'en til danskerne, præsenterede han dem også for internettet. I 2001 mødte han Mads Thimmer - sammen skabte de Innovation Lab. Innovation Lab er siden vokset i både kompetenceområder og omfang. I dag er vi 25 i virksomheden, foruden et stort internationalt netværk fra hele verden.

En del prototyper har set dagens lys i det Gepetto-lignende kontor i vores hovedkvarter i hjertet af Aarhus: Den første intelligente brandmands-dragt, den første TV/computer skærm lavet af cement, intelligente fodbold-trøjer, en skærmmåtte, der opmuntrer dig under armbøjningerne, en fuldt immersiv medieoplevelse, så du kan være midt i nyhederne og f.eks. besøge en syrisk teltlejr og vandsenge koblet til internettet, der forebygger liggesår. Kombinationen af forretningsforståelse, brugerindsigt og teknologiske visioner var - og er - de fundamentale karakteristika i Innovation Lab.

I dag er vi en gruppe af dedikerede iværksættere ejet af Innovation Lab.